Episode 39 – Alternative opsendelsesmetoder

I denne episode er det tid til at se på – og bedømme – alternativer til den klassiske raketopsendelse.

Vi taler om rockoons – raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren.

Episode 38 – Lagrange

I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan et punkt? Det er nogen af de ting vi skal omkring i denne episode.

Episode 37 – Solstorme!

En solstorm fotograferet i 2012 af STEREO. Foto: NASA/STEREO

Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem?

En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af verden, der eftersigende skulle have været så kraftigt at det var muligt at læse avis ved det. Af mere alvorlige konsekvenser betød det at telegrafsystemerne mange steder på kloden fejlede og at telegrafisterne nogle steder fik stød. Tænk hvad et lignende udbrud vil kunne gøre i dag, hvor vi har langt mere, og er langt mere afhængig af, elektronisk udstyr end u 1859!

Se Carringtons tegning af solpletter her.

Episode 36 – Carolyn Shoemaker, asteroider og kometer

Denne episode tager vi afsked med Carolyn Shoemaker, som gik bort den 13. august 2021 – 92 år gammel. Efter hun kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider. 

Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider – dengang og nu – og om hvorfor det er godt at have styr på dem.

Episode 35 – Turen går til Venus

I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau “Rejseklart” afsted mod Jordens tvilling – den anden planet fra Solen – Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus, Venus’ gennem historien og hvilke “must-sees” man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).

Episode 34 – Louises PhD-forsvar

PhD-forsvar

Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende.

Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space.

Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side, enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et “TILLYKKE!”, for veloverstået forsvar.

Episode 33 – Vi ser frem mod 2020’erne

Mon det bliver i dette årti at vi for første gang sender mennesker afsted mod Mars (Illustration: NASA/Clouds AO/SEArch)

Vi ser frem imod årtiet som vi lige er gået ind i. Hvilke missioner kan vi se frem til og i hvilken retning bevæger astronomien sig?

De tre missioner som vi taler om er:

De tendenser inden for astronomien som vi kan forvente os af 2020’erne er:

  • Multi messenger astronomi bliver virkeligt populært
  • Vi kommer til at finde massevis af exoplaneter
  • Vi firdobler vores samlede teleskopsopsamlingsareal

Til sidst gætter vi på hvad årtiet bringer. Hvis du vil gætte med kan du udfylde tipskuponen her. Hvis Stjerneklart stadig eksisterer i 2030 kårer vi en vinder.

Episode 32 – Tilbageblik på 2010’erne

I denne episode ser vi tilbage på 2010’erne – årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden.

De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er:

  • Registrering af tyngdebølger
  • Exoplanter er blevet mainstream
  • Rosetta-missionens landing på en komet

Episode 31 – Når du ser et stjerneskud

En meteor fra Leoniderne i 2019.

Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter.

På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem.

Læs videre “Episode 31 – Når du ser et stjerneskud”

Episode 30 – Nobelpris til den første exoplanet

Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet – 51 Pegasi B – om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på. 

Læs videre “Episode 30 – Nobelpris til den første exoplanet”