En podcast om astronomi og rum(ud)forskning
Fornyligt tikkede der en nyhed ind, om at Jorden fra den 29. september 2024 og et par måneder frem vil have en ekstra måne med det mundrette navn 2024 PT5. Sådan en nyhed kan vi selvfølgelig ikke lad gå forbi, så vi måtte lave en mini-episode om asteroiden.
I episoden taler vi blandt andet om, om hvad en ekstra måne er, hvorfor at de bliver annonceret så kort tid før de er her og om vi skal være nervøse for den.
I denne episode fortæller vi Inge Lehmanns historie – kvinden som opdagede Jordens indre kerne – og en af dansk videnskabs allerstørste. Vi taler om hvilke relevans en seismolog har i en podcast om astronomi, om hendes banebrydende forskning, hendes liv og levned og manglende anerkendelse i Danmark i hendes samtid.
Historien bygger bl.a. på Hanne Stragers biografi Skyggezone.
Troels og Louise er tilbage efter en lang pause – og det er jo logisk at give en kort update på menneskehedens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der nu har opereret i 2 år. JWST var mange år undervejs, men hvad har vi egentlig lært siden opsendelsen? Louise giver sit bud på de største overraskelser indenfor JWSTs fire domæner: exoplaneter (selvfølgelig), stjernes liv og død, galakser gennem tiden og det kosmiske daggry.
I denne episode er det tid til at se på – og bedømme – alternativer til den klassiske raketopsendelse.
Vi taler om rockoons – raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren.
I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan et punkt? Det er nogen af de ting vi skal omkring i denne episode.
Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem?
En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af verden, der eftersigende skulle have været så kraftigt at det var muligt at læse avis ved det. Af mere alvorlige konsekvenser betød det at telegrafsystemerne mange steder på kloden fejlede og at telegrafisterne nogle steder fik stød. Tænk hvad et lignende udbrud vil kunne gøre i dag, hvor vi har langt mere, og er langt mere afhængig af, elektronisk udstyr end u 1859!
Se Carringtons tegning af solpletter her.
Denne episode tager vi afsked med Carolyn Shoemaker, som gik bort den 13. august 2021 – 92 år gammel. Efter hun kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider.
Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider – dengang og nu – og om hvorfor det er godt at have styr på dem.
I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau “Rejseklart” afsted mod Jordens tvilling – den anden planet fra Solen – Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus, Venus’ gennem historien og hvilke “must-sees” man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).
PhD-forsvar
Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende.
Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space.
Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side, enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et “TILLYKKE!”, for veloverstået forsvar.
Vi ser frem imod årtiet som vi lige er gået ind i. Hvilke missioner kan vi se frem til og i hvilken retning bevæger astronomien sig?
De tre missioner som vi taler om er:
De tendenser inden for astronomien som vi kan forvente os af 2020’erne er:
Til sidst gætter vi på hvad årtiet bringer. Hvis du vil gætte med kan du udfylde tipskuponen her. Hvis Stjerneklart stadig eksisterer i 2030 kårer vi en vinder.