Denne episode tager vi afsked med Carolyn Shoemaker, som gik bort den 13. august 2021 – 92 år gammel. Efter hun kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider.
Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider – dengang og nu – og om hvorfor det er godt at have styr på dem.
I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau “Rejseklart” afsted mod Jordens tvilling – den anden planet fra Solen – Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus, Venus’ gennem historien og hvilke “must-sees” man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).
Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende.
Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space.
Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side, enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et “TILLYKKE!”, for veloverstået forsvar.
De tendenser inden for astronomien som vi kan forvente os af 2020’erne er:
Multi messenger astronomi bliver virkeligt populært
Vi kommer til at finde massevis af exoplaneter
Vi firdobler vores samlede teleskopsopsamlingsareal
Til sidst gætter vi på hvad årtiet bringer. Hvis du vil gætte med kan du udfylde tipskuponen her. Hvis Stjerneklart stadig eksisterer i 2030 kårer vi en vinder.
Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet – 51 Pegasi B – om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på.
Det er blevet tid til at fejre en af rumudforskningens helt store bedrifter nemlig månelandingen i 1969 og den første mand på Månen.
Derudover taler vi om at Louise har fået lov at opleve sin første fulde solformørkelse, som
Solformørkelsen er total over La Silla i Chile. Solens korona er nem at se som en lysstærk ring omkring solen, og Venus kan ses tæt på horisontenSolformørkelsen trækker folk i massevis til.Teknikken klargøres inden solformørkelsen.Louise er fuldstændig klar til at opleve sin første totale. solformørkelse.Læs videre “Episode 29 – Månelandingen 50 år”
Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter. Vi tager turen fra de første forsøg med opsendelser til nutidens forskning og missioner.
Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011 fundet af Lars Buchhave, professor ved DTU Space, så han fortæller om hvad Danmarksplaneten er for en størrelse.
Denne gang har vi dedikeret afsnittet til at tale om det der måske går hen og bliver årets astro-nyhed. Nemlig nyheden om at vi for første gang har fået et billede af et sort hul at se. For at blive klogere på den nyhed har vi talt med Thomas Greve, som er seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space og codirector på Cosmic DAWN Center.
Vi har også et par andre nyheder med. Blandt andet om israelske Baresheet, marsskælv og exoplaneter.