Vi er nået til afsnit to i trilogien om liv i rummet. Denne gang forsøger vi af få styr på hvad vi leder efter, når vi leder efter liv. Det er nemlig slet ikke så enkelte igen, for hvad er liv egentligt? Og hvordan kan meteoritter hjælpe os med at forstå den periode hvor livet opstod her på Jorden? Det får vi hjælp til at forstå af geofysiker Henning Haack og astrofysiker Anja C. Andersen.
NB: Vi har optaget afsnittet inden nyheden om at Curiosity har fundet kulstofholdige molekyler på Mars blev offentliggjort, så derfor omtaler vi ikke det ellers meget relevante fund i episoden. Til gengæld kommer vi helt sikkert til at snakke det i et senere afsnit.
Anden sæson skal rundes af med manér og det gør vi med intet mindre end en trilogi om liv i rummet. I dette afsnit taler vi om hvor der kan være mulighed for at finde liv. Undervejs får vi hjælp af astrofysiker Anja C. Andersen og geofysiker Henning Haack.
Vi har også nyheder med bl.a. om et nyt radioteleskop på Grønland og den perfekte ferie-planet.
Læs videre “Episode 18 – Liv i rummet #1 – Hvor er de?”
Vi taler om borgervidenskab. Hvad er det nu det går ud på? Hvordan kan man give forskerne en hjælpende hånd? Og nytter det overhovedet noget? Vi har posen fuld af eksempler på hvor man selv kan være med.
Vi samler desuden op på nyhederne om ASIM og Tiangong-1 fra sidste gang, og så har vi nyheder med om TESS, fosfor i Krabbetågen og data release fra GAIA.
Læs videre “Episode 17 – Borgervidenskab”
Denne gang finder vi den store kost og fejebakke frem. Det er tid til at gøre forårsrent. Vi taler nemlig om rumskrot. Hvad er problemerne med rumskrot og hvad kan vi gøre for at mindske problemerne?
Vi har også fundet nogle nyheder frem. Denne gang bl.a. om Stephen Hawkings bortgang i en alder af 76 år, om opsendelsen af Danmarks til dato største rummission ASIM og om den interstellare asteroide ’Oumuamua.
Rettelse:
I episode fik vi sagt at Elon Musk vil opsende 1200 satelliter i forbindelse med Starlink. Det korrekte tal er hele 12.000 satelliter.
Læs videre “Episode 16 – Rumskrot”
Tag med på tur til vores naboplanet Mars. Denne episode er en rejseguide til den røde planet, hvor vi har samlet de vigtigste fakta, information om transporten derop, en pakkeliste til turen og de vigtigste “must-sees”.
Desuden er der nyheder om de første planeter, om Månen og om exoplanet-fund.
Læs videre “Episode 15 – Turen går til Mars”
Vi går Mythbusters i bedene og forsøger at tackle fire udbredte misforståelser/myter om astronomi og rummet. Der har også været godt gang i den på nyhedsfronten, så som altid er der også en ordentlig stak nyheder med.
Læs videre “Episode 14 – Fire myter om astronomi og rummet”
I den første episode i 2018 taler vi om en af Danmarks store astronomer Ole Rømer, der var den første til at påvise at lyset har en hastighed. Vi taler både om hvordan han begik sin største opdagelse, hvilke meritter han ellers havde på CV’et (og det er en del) og lidt om hans samtid.
Derudover har vi nyheder med om fast radio bursts, to spændende meteoritter og ultra-tunge stjerner.
Læs videre “Episode 13 – Ole Rømer og lysets tøven”
2017 er ved at gå på hæld. Vi gør status over året der er gået og taler om Cassini, Soyuz-U, SpaceX og exoplaneter, men allervigtigst taler vi om årets nyhed (hvis ikke årtiets) – detektionen af både tyngdebølger og alle bølgelængder af lys fra to neutronstjerner, der stødte sammen. Til at hjælpe os med at forstå det, har vi talt med Jonatan Selsing, som er PhD-studerende ved Dark Cosmology Centre (DARK) ved Københavns Universitet.
Derudover tipper vi også om hvad 2018 kommer til at bringe. Du kan give dit bud her http://bit.ly/tips2018.
Husk også at stemme på Årets Danske Forskningsresultat hos videnskab.dk. Det kunne f.eks. være denne her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/neutronstjerner-udspyr-guld-jod-og-det-halve-periodiske-system
Læs videre “Episode 12 – Året der gik 2017”
I 1968 fejrede astronauter for første gang jul i rummet. Det var astronauterne ombord på Apollo 8, Frank Borman, Jim Lovell og Bill Anders som fik lov at opleve det. Juleaften fulgte millioner af mennesker tv-transmissionen fra Apollo 8, hvor de eneste instruktioner som astronauterne havde fået var at de skulle gøre noget passende.
Læs videre “Episode 11,5 – Jul i rummet”
Så er vi klar med sæson 2! Vi lægger hårdt ud med at etablere os som et udenomjordisk rejsebureau, og kommer med rejsetips, pakkeliste og gode råd inden man rejser afsted mod månen.
Som altid har vi også både nyheder og inspiration til nattehimlen med.
Undervejs fik vi givet et lidt for godt tilbud på parabolflyvninger. De er desværre endnu ikke til at købe for 5000 kr. men i stedet snarere 5000 euro.
Læs videre “Episode 11 – Turen går til Månen”